container ship shutterstock 595807238

Paneldebat om fremtidens maritime brændstoffer

Den maritime sektor har stort potentiale i forhold til at mindske CO2-udledning, selvom den er vanskelig at elektrificere direkte. Derfor kommer PtX til at spille en markant rolle, og HØST PtX Esbjerg inviterer til paneldebat om emnet hos NorSea.

PtX får vigtig rolle

De seneste otte år har været de varmeste siden vi i 1850 begyndte systematisk monitorering af temperaturen; det faktum taler sit eget tydelige sprog. Den maritime sektor står for fire procent af Europas CO2-udledninger, og er en af de sektorer, der er vanskelige at elektrificere direkte. Her kommer Power‐to‐X (PtX) til at spille en vigtig rolle i forhold til at producere de grønne brændsler, som fremtidens skibe skal sejle på. Uden PtX vil den grønne omstilling i skibsfarten i realiteten være umulig.


Hvordan kommer vi videre?

Men hvorfor er vi så ikke kommet længere med at udmønte de konkrete aftaler og tiltag, der skaber den så nødvendige omstilling i skibsfarten? Og hvad skal der til for at fremskynde samarbejdet mellem producenterne af de grønne brændsler og skibsejerne?

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og HØST PtX Esbjerg inviterer til oplæg og paneldiskussion om sektorkobling mellem producenter af grønne brændsler (PtX) og den maritime sektor, hvor der søges svar på spørgsmål som:

• Hvad skal der til for at mobilisere en maritim værdikæde?
• Hvad er de største forhindringer?
• Er der villighed til at betale for klimavenlig søtransport?
• Hvordan kommer vi videre?

Et stærkt panel

Copenhagen Infrastructure Partners og HØST har inviteret et spændende panel bestående af interessenter fra den maritime sektor til at deltage i debatten. Det er således danske aktører, der ønsker at tage ansvar og drive den grønne udviklingen indenfor det Blå Danmark, og fremadrettet have fokus på både øget forsyningssikkerhed og grønne målsætninger om CO2 reduktion.

Paneldeltagere:

  • Martin Rune Pedersen, Country Chair, TotalEnergies Danmark
  • Berit Hinnemann, Head of Green Sourcing Strategy, Mærsk A/S
  • Jesper Høj-Hansen, CEO, NorSea Danmark.
  • Rikke Wetter Olufsen, Deputy Director General, Søfartsstyrelsen
  • Jesper Nielsen, Group Responsibility Director, Monjasa
  • Jens Jødal Andersen, Vice President, Copenhagen Infrastructure Partners, Green Fuels
  • David Dupont-Mouritzen, projektdirektør, CIP og HØST PtX Esbjerg (facilitator).

Paneldebatten finder sted den 8. februar. klokken 14.00-16.00 hos NorSea Danmark i House of Offshore Innovation på Kanalen 1, 6700 Esbjerg.

Der er begrænset antal pladser, og ønske om tilmelding sendes til Inge Bjerrum ibh@cipprojects.dk  senest 1. februar Tilmelding skal bekræftes, før den er endelig.