FAQ

Teknologi

Hvad er Power-to-X?

Power-to-X (PtX) er en samlebetegnelse for den næste generation af teknologier indenfor grøn omstilling, som gør det muligt at lagre vedvarende energi ved at kombinere velkendte, eksisterende teknologier.

 

I PtX processen omdannes grøn elektricitet til andre energiformer (f.eks. brint, ammoniak og kulbrinter såsom metanol). I modsætning til elektricitet kan disse energiformer lagres og tages i anvendelse på fleksibel basis.

 

PtX er desuden et vigtigt kapitel i kampen for at reducere drivhusgasser, der udledes fra eksempelvis tung industri og skibsfart, som ikke kan elektrificeres.

Hvilken Power-to-X teknolgi anvendes på HØST PtX Esbjerg?

På HØST PtX Esbjerg omdanner vi elektricitet fra vedvarende energikilder til brint og herefter til ammoniak.

 

Brint dannes ved hjælp af elektrolyse, som er en gennemprøvet teknologi, der anses for at være fuldt udviklet og klar til kommerciel opskalering. Ved elektrolyse spaltes vandmolekyler til ilt og brint. HØST PtX Esbjerg vil have 1GW elektrolysekapacitet.

 

Ammoniak dannes ved hjælp af synteseprocessen Haber-Bosch, som har været anvendt til ammoniakproduktion siden 1913. Synteseprocessen kendetegnes ved at nitrogen udskilt fra almindelig luft reagerer med brint hvorved der dannes ammoniak.

 

Der fremstilles ca. 180 millioner tons ammoniak årligt på globalt plan, hvilket placerer ammoniak blandt de fem mest producerede kemikalier i verden. Haber-Bosch syntesen er stadig den mest anvendte metode.

Hvad er ’grøn brint’ og hvad afgør farven?

Grøn brint produceres ved at omdanne elektricitet fra vedvarende energikilder. Betegnelsen ’grøn’ henviser til den miljøvenlige produktion og det dertilhørende lave CO2 aftryk.

Farvebetegnelsen er baseret på den råvarekilde der er blevet brugt. Grøn for vedvarende energi, grå for brint produceret med fossile brændsler (den mest udbredte produktionsform), blå for brint baseret på fossile brændstoffer (med carbon capture) og gul for brint baseret på kernekraft.

Anlægget

Hvorfor placeres anlægget i Esbjerg?

Esbjerg er på mange måder den perfekte vugge for en gryende dansk PtX industri. Byen har en ideel placering tæt på Nordsøens uudtømmelige vind-ressourcer og en aktiv erhvervshavn til udskibning.

 
Havnen betyder at ammoniakken kan udskibes til andre store europæiske havne og potentielt kan havnen på sigt fungere som tankstation for fremtidens ammoniak-drevne skibe.

 
I tillæg er den lokale energibranche med 40 års erfaring indenfor olie, gas og vind leveringsdygtig i stærke, faglige kompetencer og underleverandører, der i vid udstrækning matcher behovet på et PtX anlæg.

 

Endelig er byen i stand til at aftage en stor mængde overskudsvarme fra anlægget, som kan bidrage til en CO2-fri opvarmning af 15.000 husstande i Esbjerg, Varde og på Fanø.

Hvornår påbegyndes og afsluttes byggeriet?

Konstruktionsfasen er endnu ikke helt fastlagt, men forventes at ligge fra 2025-2028. Anlægget forventes klar til idriftsættelse i 2028/29.

Hvor skal brint- og ammoniakanlægget placeres og hvor stort bliver det?

HØST PtX Esbjerg placeres i industriområdet Måde tæt på Esbjerg Havn. Anlægget kommer til at fylde ca. 30 hektar hvilket svarer til ca. 42 fodboldbaner. HØST PtX Esbjerg bliver et af Europas første PtX anlæg på gigawatt-skala, og anlægsomkostningerne beløber sig til ca. DKK 8 milliarder.

Vil der fortsat være uhindret adgang til Måde Bakker?

Adgangen til Måde Bakker indskrænkes ikke af anlægget.

Hvor får anlægget sin grønne el fra?

HØST PtX Esbjerg vil bruge ca. 5000 gigawatt timer el årligt, som opkøbes specifikt til anlægget på baggrund af aftage-aftaler med f.eks. vindmølleparker og solcelleanlæg. Anlægget vil altså ikke bruge el, som var tiltænkt den almindelige forbruger.

 

5000 gigawatt timer svarer nogenlunde til den forventede el-produktion fra den kommende Thor Vindmøllepark i den Danske Nordsø.

Hvor får anlægget vand til elektrolyse fra?

HØST PtX Esbjerg kommer til at bruge ca. 1,2 millioner m3 vand årligt til elektrolyse-processen. Vi kommer enten til at genanvende spildevand fra DIN Forsynings rensningsanlæg eller vand fra grundvandsreservoirer, der ikke længere er egnet til drikkevand.


Hvilken løsning vi vælger afhænger af grundigere analyser af vandet. Uanset skal vandet renses inden det kan indgå i elektrolyse-processen.

Hvorfor indgår HØST i navnet?

HØST navnet hentyder til, at den grønne ammoniak i første omgang fortrinsvis skal gavne landbruget.


I overført betydning hentyder navnet også til, at anlægget kan høste den vedvarende energi og lagre den.

Job & Samfund

Hvad er de økonomiske fordele ved projektet?

HØST PtX Esbjerg udgør en betydelig investering på ca. DKK 8 milliarder, som både i bygge- og driftsfasen vil medvirke til øget aktivitet og kompetenceudvikling i Esbjergs energibranche.

Kommer HØST PtX Esbjerg til at skabe lokale arbejdspladser?

Når anlægget tages i drift, skønnes det, at det vil afføde 100-150 permanente arbejdspladser. 

 

Projektet vil også give den lokale energibranche de første værdifulde erfaringer med stor-skala PtX projekter. Projektet har dermed potentiale til at blive en katalysator for en ny PtX industri i Esbjerg, som står stærkt baseret på den massive viden og erfaring, der allerede eksisterer i byens energibranche. 


Helt konkret vil den erhvervede viden og erfaring også forberede den lokale energibranche til Energiø-projektet, som med stor sandsynlighed vil indbefatte flere, større PtX anlæg. 

Hvilke typer jobs vil der være på anlægget?

HØST PtX Esbjerg vil overvejende beskæftige tekniske profiler såsom specialiserede håndværkere (f.eks. elektrikere og mekanikere), maskinmestre, serviceteknikere og forskellige typer ingeniører. Dertil kommer fagpersonale med ansvar for miljø, kvalitet og sikkerhed (f.eks. miljøteknikere) såvel som en administrativ stab.

 

Der er et godt kompetencematch imellem de profiler, der i dag arbejder i den lokale energi- og olie/gas branche og så de profiler, der kræves på et ammoniakanlæg.

Er HØST PtX Esbjerg relateret til Energiø-projektet i Nordsøen?

Selvom CIP også er en af byderne, der håber på at få lov til at udvikle Energiøen, er de to projekter ikke beslægtede. Dog er der god synergi imellem de to projekter, idet en af drivkræfterne bag HØST PtX Esbjerg, er forventningen om, at der kommer en udbygning til 10 gigawatt vind-kapacitet i Nordsøen.

 

Energiøen spiller en central rolle i udbygningen.

Grøn omstilling

Hvor stor er den forventede CO2-reduktion?

PtX anlægget forventes at bidrage med CO2-reduktioner på omkring 1,5 millioner tons årligt, hvilket svarer til at fjerne 750,000 biler fra vejene. Den klimavenlige fjernvarme som DIN Forsyning skal aftage fra anlæggets overskudsvarme forventes at bidrage med en CO2-reduktion på 40.000 tons årligt svarende til at fjerne 20.000 biler fra vejene.

Hvordan understøtter HØST projektet Esbjerg Aftalens ambitiøse målsætning om at udbygge Nordsøens offshore vindkapacitet til 35 GW inden 2050?

Med en kapacitet på 1 GW kommer HØST PtX Esbjerg ligesom andre større PtX anlæg reelt til at fungere som et uundværligt lagrings- og balanceringsredskab i Danmarks fremtidige energi-infrastruktur.

 

HØST anlægget er i stand til at køre fleksibelt alt efter mængden af tilgængelig, vedvarende energi, hvilket vil sikre fuld udnyttelse af al den el, der fødes ind fra havvind og sol. Det gælder både idag såvel som i fremtiden.

 

I praksis betyder tilstedeværelsen af PtX anlæg, at havvindmølleparkerne kan være sikre på at afsætte deres strøm, og at forbrugerne kan se frem til en lavere og mere stabil el-pris.

 

 

Hvor meget el fra vedvarende energikilder kan HØST PtX Esbjerg aftage?

HØST PtX Esbjerg vil aftage ca. 5000 gigawatt timer el årligt, som omdannes til brint og herefter lagres som ammoniak. 5000 gigawatt timer svarer nogenlunde til den forventede, årlige el-produktion fra den kommende Thor Vindmøllepark i den danske Nordsø.

Sikkerhed

Produceres der giftige stoffer på anlægget?

Anlægget producerer brint via elektrolyse, som derefter bruges til produktion af ammoniak. Brint er ikke giftigt, men ammoniak er giftigt for mennesker og miljø.

 

Anlægget er kategoriseret som en kolonne-3 virksomhed i Risikobekendtgørelsen. De strenge regler på området betyder, at anlægget ikke kan godkendes, før det er dokumenteret, at det ikke påfører mennesker og miljø risiko for skade. Der skal derfor laves en lang række risikoanalyser og foranstaltninger, inden de danske myndigheder kan godkende etablering af anlægget.

 

Det vil have den allerhøjeste prioritet - både hos os og myndighederne - at anvende de bedste sikkerhedsstandarder og minimere enhver risiko for udslip.

Hvor giftigt er ammoniak?

Ved længere tids indånding eller i meget høje doser er ammoniak giftigt for mennesker og miljø. Erfaringer fra lande vi sammenligner os med viser, at alvorlige skader typisk optræder tæt på uheldsstedet.

 

Tilstrækkelig afstand til udslipstedet og ophold indendørs kan normalt sikre mennesker imod alvorlige skader fra ammoniakudslip. Ammoniak lugter som salmiakspiritus og kan lugtes selv ved lave koncentrationer, som ikke er sundhedsskadelige.

 

Sammen med svie i øjne, næse og svælg er lugten med til at gøre tydeligt opmærksom på faren, og tvinger uvilkårligt folk væk fra et udslipsted.

Er der risiko for udslip?

Under normale driftsforhold er der ikke udslip af ammoniak. Da ammoniak er blandt de fem mest producerede kemikalier på verdensplan, er der stor viden om sikker håndtering af stoffet. 

 

For det første vil den ammoniak, som produceres på anlægget i Esbjerg, være oplagret ved minus 33 grader celcius som en ikke-tryksat, flydende væske. Det betragtes som den sikreste måde at opbevare ammoniak på.

 

For at mindske risikoen for udslip i forbindelse med uheld bygges PtX-anlægget desuden med sikkerhedsforanstaltninger, der identificerer og inddæmmer udslip og dermed sikrer det omgivende samfund imod sundhedsfarlige påvirkninger. Det omfatter for eksempel adskillige barrierer, der skal forhindre ammoniakken i at sprede sig, samt f.eks. sprinkler systemer, der effektivt bekæmper ammoniakdampe.

Endelig skal alle sikkerhedsforanstaltninger og vores beredskabsplaner være godkendt af de danske myndigheder, inden anlægget kan bygges.

Hvordan forhindres udslip?

De konstruktioner, rør og tanke, som skal anvendes til ammoniak, bliver alle designet og udført efter de højeste sikkerheds-standarder. Det betyder blandt andet dobbelte vægge, sikkerhedsventiler og detektorer, så der omgående kan lukkes ned for anlægget ved mistanke om udslip. 

 
For at mindske risikoen for uheld i forbindelse med udslip bygges PtX-anlægget desuden med sikkerhedsforanstaltninger, der identificerer og inddæmmer udslip og dermed sikrer det omgivende samfund imod sundhedsfarlige påvirkninger. Det omfatter for eksempel adskillige barrierer, der skal forhindre ammoniakken i at sprede sig, samt f.eks. sprinkler systemer, der effektivt bekæmper ammoniakdampe. 

 

Alle sikkerhedsforanstaltninger og vores beredskabsplaner skal være godkendt af de danske myndigheder, inden anlægget kan bygges.

Er der eksplosionsfare?

Ammoniak (NH3) regnes ikke for at være brandfarligt eller eksplosivt. Ammoniak er i sin rene form en væske, som har en temperatur på -33o C. Den ammoniak, som produceres på anlægget i Esbjerg, vil være oplagret naturligt ved -33oC, som en ikke-tryksat, flydende væske. 

 

Ammoniak er svært at antænde, og der skal en temperatur på mindst 650o C til for at antænde det. Selv hvis det lykkes at antænde, har ammoniak svært ved at brænde uden andre ydre påvirkninger. 

 

Det enslydende stof ammoniumnitrat (NH4NO3), derimod, kan eksplodere. Der produceres ikke ammoniumnitrat på anlægget i Esbjerg.

 

Anlægget producerer også brint. Brint er en gasart, som er yderst brandfarlig og under de rette omstændigheder kan eksplodere. 

 

Den brint, der opbevares på anlægget, vil være forsvarligt lagret i tanke og i betydelig sikkerhedsafstand fra de øvrige installationer. Design, oplagsstørrelse og sikkerhedsforanstaltninger skal godkendes af de danske myndigheder inden anlægget bygges. 

Produceres der ammoniak andre steder I Danmark?

Danmark producerer ikke ammoniak i dag, men man havde egen produktion tilbage i 1960-1980erne. Der produceres ammoniak i nabolande såsom Tyskland, Holland, Frankrig, Norge, Sverige og Finland.

 

Ikke desto mindre er der stor erfaring med håndteringen af ammoniak i Danmark. I mange år anvendte landmænd flydende ammoniak som kunstgødning direkte på markerne. 

Ammoniak anvendes i dag desuden i mange industrielle anlæg, f.eks. i røggasrensningsanlæg og i kølesystemer på kraftværker, raffinaderier og på slagterier.

Hvilken myndighed godkender sikkerheden på anlægget?

Miljøstyrelsen er den primære myndighed, der godkender etableringen af anlægget.

 

Godkendelsesen inddrager dog også Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Brandvæsen og Politi

 

Miljøgodkendelsen kan først opnås, efter at grundige analyser og undersøgelser har vist, at anlægget hverken udgør en risiko for det omgivende samfund eller for miljøet.

Daglig drift

Støjer anlægget?

Under anlægsfasen må man forvente støjgener fra entreprenørmaskiner. Støjen forventes at være i størrelsesorden 55-70dB, hvilket svarer til den støj man oplever, når man er mindre end 50m fra en hurtigt-kørende personbil. 

 

Når anlægget er i drift, skal det leve op til de grænseværdier, som Miljøstyrelsen fastsætter i forbindelse med miljøgodkendelsen. Det forventes, at støjen fra anlægget i drift vil være under 35dB. I forbindelse med Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelse) bliver det undersøgt, om der er behov for at etablere støjdæmpende tiltag på og omkring anlægget for at minimere støjen til omgivelserne.

Lugter det af ammoniak fra anlægget?

Nej, der vil ikke være lugtgener fra anlægget. 

Hvordan sikres området imod uvedkommende?

For at sikre imod uvedkommendes adgang etableres der sikkerhedshegn omkring området. Anlægget vil desuden være overvåget med video, det vil være døgnbemandet og vagter vil jævnligt sondere området omkring anlægget.

 

Adgang til området vil kræve særlig sikkerhedsgodkendelse og fremvisning af dokumentation.

Kører anlægget i døgndrift?

Det er planen, at anlægget skal køre på alle tider af døgnet. Da driften af anlægget er afhængig af el fra vedvarende energikilder som vind og sol, vil der være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus

Vil anlægget betyde øget tung trafik på vejene?

Ammoniakken transporteres fra anlægget via rørledning til havnen, hvorfra det udskibes med tankskib. Så der vil ikke opstå øget, tung trafik på vejene til/fra Måde som følge af driften af anlægget.