WEB CIP Host Branding 007NY 6ny ny redigeret TIL DISPLAY 150

Mød HØST på Energiens Folkemøde

Der er fokus på den grønne omstilling, når der i dagene 15. og 16. september afholdes Energiens Folkemøde på Torvet i Esbjerg. Her kan du også møde HØST PtX Esbjerg, der blandt andet er sponsor for ungdoms-konkurrencen Fremtidens Energilandskab.

Det er blevet en vigtig og spændende tradition, at energibranchen og alle interesserede har mulighed for at mødes til Energiens Folkemøde på Torvet i Esbjerg, og i år er ingen undtagelse. HØST PtX Esbjerg deltager naturligvis også i det gode initiativ, og det er der mange grunde til.Det er blevet en vigtig og spændende tradition, at energibranchen og alle interesserede har mulighed for at mødes til Energiens Folkemøde på Torvet i Esbjerg, og i år er ingen undtagelse. HØST PtX Esbjerg deltager naturligvis også i det gode initiativ, og det er der mange grunde til.

Fokus på vigtige dagsordener 

- Debatten om etableringen af fremtidens globale energilandskab er vigtigere end nogensinde, konstaterer projektdirektør i HØST PtX Esbjerg, David Dupont-Mouritzen. ”Nu handler det både om klimaforandringer samt et stærkt behov for at sikre vores egen og andres fødevareforsyningssikkerhed på grund af den russiske invasion af Ukraine. Den dagsorden vil vi meget gerne være med til at sætte fokus på ved et flot arrangement som Energiens Folkemøde, der er blevet en tradition her i energimetropolen Esbjerg.” 

Involverer de unge i konkurrencer

- Det er vigtigt, at vi kommer så langt ud som muligt med budskabet om den grønne omstilling, og her har vi en mulighed for at møde folk, som vi normalt ikke har stor kontakt med. Der er også noget særligt over den måde, som ungdommen bliver involveret på. Derfor har vi valgt at være sponsor for en af de spændende konkurrencer, som tilbydes dygtige, unge mennesker og med interesse for fremtidens klima og miljø, forklarer David Dupont-Mouritzen.

Dommerpanel valgt med omhu

I den sammenhæng har vi nedsat et dommerpanel bestående af Ungeklimarådet og Arkitema Architects, så vi bygger bro mellem dem, der allerede arbejder med tingene i dag, og dem der i fremtiden skal sikre, at vi når helt i mål, siger David Dupont-Mouritzen, der også selv er en del af dommerpanelet, når konkurrencen Fremtidens Energilandskab finder sted fredag den 16. september klokken 12.00-12.45 på Ungescenen.

Her kan du møde os fra HØST

Du kan møde HØST PtX Esbjerg på Torvet i stand nr. 02 lige ved Guldægget samt ved følgende aktiviteter:

  • 15/9, kl. 15-16: Topkonference i Musikhuset. Indlæg om Power-to-X
  • 16/9, kl. 10:50-11:40: Folkescenen. Hvordan bliver tung transport og landbrug klimavenligt?
  • 16/9, kl. 12-12:45: Ungescenen. Konkurrence: Fremtidens Energilandskab


Energiens Folkemøde finder sted i dagene 15. og 16. september fra klokken 10.00-17.00 med efterfølgende koncert på Torvet fredag aften. Adgang er gratis.

Se mere på www.energiensfolkemode.dk